
Endelig fremme i Paradis
Så er vi endelig fremme på vores første destination i Thailand og har fået tid til at få givet jer en lille update. Vores tur her over var meget lang, men den er virkelig det hele værd, her er så lækkert.


Vi fløj først 6 timer til Dubai, derfra 6 timer til Bangkok hvor vi skulle vente yderligere 5 timer i lufthavnen på vores fly til Krabi.
Opgradering til en lækker Pool Villa
Det gik faktisk overraskende hurtigt, men vi var meget trætte da vi endelig kom frem. Dog steg energiniveauet lidt igen da vi kom frem til vores hotel Anyavee Tubkaek Beach Resort i Krabi og blev upgradet fra vores oprindelige Delux Jacuzzi Room med hav udsigt til en mega lækker Pool Villa.

Vi satte os ned og fik en sen aftensmad før vi var klar til at hoppe i seng, der er den smukkeste udsigt fra restauranten her på hotellet. Vi var helt udmattede da vi sad og spiste her, men Ida fik vækket os med et skrig da der faldt et firben ned i panden på hende ha ha ha….
Vi har det hele for os selv i pool Villa området, alle de andre villa’er står tomme, hvilket er super fedt nu hvor vi filmer træningsvideoer om morgenen, så skal vi heller ikke tænke på at forstyrre nogle.
Vores første dag gik først med at filme træningsvideoer, da vi var færdige fik vi en lækker frokost her på hotellet. Vi købte en frisk kokosnød (super godt efter træning, gode aminosyrer …. ) og så gik vi ellers bare en lang tur på stranden og fik os en dukkert.




Efter en god lang og produktiv dag tog vi ud for at spise på The Hilltop i Ao Nang.
Super hyggelig stemning og lækker mad. Vi fik den vildeste ret med konge rejer i noget kokos, der var så meget smag i.
Vi sluttede aftenen af med en sen massage, det var SÅ lækkert.

Da vi skulle hjem kunne vi ikke få fat i en taxa, vi kunne ikke tage den traditionelle tuk tuk da det ville tage alt for lang tid tilbage til vores hotel, og det er ikke nemt at spotte en normal taxa på gaden her. Efter at være gået forgæves på flere hoteller, der af en eller anden årsag ikke kunne hjælpe os, kom en lokal thai os til undsætning. Han smed os bag på hans lille scooter og kørte rundt med os i byen for at finde en taxa til os, han var simpelthen så sød.
Træn med fra Thailand i vores nye Bikini Bootcamp
Vi prøver at få opdateret bloggen så ofte vi kan mens vi er her så i kan følge lidt med i vores rejse, og så kan i jo glæde jer til at træne med fra Thailand i vores nye Bikini bootcamp fra næste måned af ;-).