Kom i gang med cardiotræning derhjemme
Ønsker du at komme i gang med at træne derhjemme? Cardiotræning er en effektiv metode til at forbedre din kondition og øge din forbrænding. Vi giver dig her vores bedste råd og tips til, hvordan du kommer godt i gang med cardiotræning derhjemme, så du kan træne, når det passer dig.
Hvis du er utålmodig efter at komme i gang, kan du melde dig ind i vores træningsfællesskab med over 1000 hjemmetræningsvideoer. Start din prøveperiode med 14 dage gratis.
Hvad er cardiotræning?
Cardiotræning, også kendt som konditionstræning eller kredsløbstræning, er en form for fysisk aktivitet, der sigter mod at forbedre kroppens kredsløb (hjerte- og lungefunktion) og dermed din kondition.
‘Cardio’ kommer af det latinske ord ‘cor’, der betyder hjerte, og refererer til den primære effekt, denne træningsform har på vores kredsløbssystem. Cardiotræning involverer typisk kontinuerlige og gentagende bevægelser, som involverer store muskelgrupper i kroppen. Denne form for træning får hjertet til at slå hurtigere og øger vejrtrækningen, hvilket forbedrer den samlede kondition og udholdenhed.
Når du dyrker cardio, kommer pulsen op, hvilket får blodet til at pumpe mere effektivt rundt i kroppen. Dette øger iltoptagelsen i musklerne og stimulerer frigivelsen af endorfiner, hvilket kan resultere i en følelse af forbedret humør og øget energi. Cardiotræning bidrager naturligvis også med til at forbrænde kalorier.
Der er mange forskellige måder at udføre cardiotræning på, og det kan tilpasses individuelle præferencer og træningsniveauer. Cardiotræning inkluderer alle former for kredsløbstræning, det kan derfor både være løb, cykling, svømning, dans, boksning, intervaltræning og mange flere typer sportsgrene og bevægelse.
Kombiner din cardiotræning med HIIT
Cardiotræning inkluderer også HIIT (højintensiv intervaltræning) – det er en form for kredsløbstræning, hvor du får alvor får pulsen op – bare mere intenst og effektivt, end hvad du kender fra ‘almindelig’ cardiotræning. HIIT går ud på at kombinere højt tempo med kortere hvileperioder. HIIT-træning er derfor meget effektivt til at forbedre konditionen, forbrænde kalorier og øge stofskiftet. Og ikke nok med det, er HIIT-øvelser en god måde at opbygge muskelstyrke på. Det er således en ideel træningsform for dig, der har begrænset tid, da det giver en stor effekt på kort tid.
Få adgang til cardioøvelser, der kan udføres på stuegulvet
Når du tilmelder dig WE TRAIN AT HOME, får du adgang til en bred vifte af cardioøvelser, der kan udføres nemt og bekvemt på stuegulvet. Her har vi samlet en oversigt over, hvad du kan forvente af vores træningsunivers:
- HIIT-træningsplan: Vores træningsplatform tilbyder en omfattende HIIT-træningsplan med træningsvideoer specielt sammensat ud fra dit niveau, mål og om du ønsker at træne med eller uden redskaber.
- Varierede træningsvideoer: Uanset om du er begynder, let øvet eller øvet, har vi et bredt udvalg af cardioøvelser, der passer til dit niveau. Vores videobibliotek indeholder over 1.000 HIIT-træningsvideoer og online bootcamps, så du aldrig løber tør for variation og udfordringer.
- Fleksibilitet: Med WE TRAIN AT HOME kan du træne hvor som helst og når som helst – vi giver dig muligheden for at tilpasse din træning til din tidsplan og præferencer. Vores træningsvideoer kan afspilles på din smartphone, tablet, computer eller smart-tv.
- Ekspertvejledning: Vores træningsvideoer er udviklet og præsenteret af træningseksperter. De vil guide dig gennem øvelserne, sikre korrekt teknik og hjælpe dig med at få maksimalt udbytte af din træning.
- Effektivitet og tidsbesparelse: Vores træningsprogrammer er designet til at være effektive og spare dig tid. Vælg mellem vores 12 minutters HIIT workouts, 10-40 minutters yogasessioner, løbeprogrammer eller specialprogrammer som gravid- og efterfødselstræning.
- Ingen binding: Opsig, når du vil. Hos WE TRAIN AT HOME kan du til enhver tid tilpasse din træning efter dine behov og præferencer.
Med WE TRAIN AT HOME får du den ultimative fleksibilitet til at udføre pulstræning hjemme. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, vil vores omfattende træningsplatform give dig mulighed for at træne på dit eget niveau og opnå dine træningsmål. Prøv 14 dage gratis og oplev de mange fordele ved at træne cardio derhjemme.
Fordele ved konditionstræning derhjemme
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at fordelene ved cardiotræning er mange. Først og fremmest kan regelmæssig cardiotræning bidrage til at forebygge hjertekarsygdomme ved at styrke hjertet og forbedre dets funktion. Dernæst har cardiotræning den fordel, at det har en positiv effekt på vores mentale velvære. Det kan forbedre vores søvnkvalitet, reducere stressniveauet og forbedre humøret. Regelmæssig motion frigiver endorfiner, der er kroppens naturlige lykkehormoner, hvilket kan give os en følelse af glæde og velvære.
For at opnå fordelene ved cardiotræning anbefales det at træne i moderat til høj intensitet i mindst 150 minutter om ugen ifølge anbefalingerne fra WHO. Dette kan opdeles i mindre træningssessioner af minimum 10 minutters varighed. Det er vigtigt at starte med et niveau, der passer til dig og gradvist øge intensiteten og varigheden af træningen over tid. Med adgang til WE TRAIN AT HOMEs onlinetræning kan du komme godt i gang med cardio, hvad end du er begynder, let øvet eller øvet. Opret dig og begynd din træning allerede i dag.