Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om blandt andet træning og øvelser, betalingsoplysninger og vores videoer

Generelt

 

Kan jeg være med, selvom jeg ikke er i træning?

Ja, sagtens! Vi giver dig en helt personlig træningsplan, med træningsvideoer specielt tilpasset dit mål, niveau og præferencer. Vi guider dig grundigt igennem alle øvelser, gennem hele træningen. Derfor kan alle, der har et godt helbred, træne med.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du kan enten vælge at udfylde spørgeskemaet du får ved indmelding, første gang du logger ind, for på den måde at få en personlig træningsplan med træningsvideoer der passer til dit niveau, mål og præferencer, eller selv vælge mellem vores +1000 træningsvideoer og bootcamps. Herunder også styrketræning, yoga, pilates, løbetræning, gravid- og efterfødselstræning.

Du vælger selv hvor mange gange om ugen du vil træne. Vi anbefaler 2-5 gange om ugen for at være sikret resultater. Du kan altid skrue op eller ned for dine træninger, alt efter hvordan det lige passer ind i din dagligdag. 

Du kan træne med via vores website eller vores app, som både findes til iPhone og Android. Appen hedder WE TRAIN AT HOME.

Kan jeg virkelig komme i form via 12 minutters daglig træning?

Ja! Og hvis du ikke tror på os, udfordrer vi dig til at prøve selv! Du kan eventuelt læse vores referencer eller følge med på Facebook, hvor mange af vores seje medlemmer deler deres historier. Derudover er der efterhånden masser af research, der underbygger fordelene ved korte, højintense træningspas. HIIT er også ekstremt effektivt i forhold til at opbygge styrke og kondition. Læs mere om HIIT.

Hvad betyder HIIT?

HIIT står for Høj-Intensitets-Interval-Træning. Det betyder, at vi træner intenst i korte tidsintervaller, der garanterer, at du får pulsen op.

Kan jeg træne med, selvom jeg er gravid?

Ja det kan du, såfremt du ikke har nogle komplikationer i din graviditet. Vi har udviklet et specielt program med gravidtræning.
Vi anbefaler dog altid, at du taler med egen læge, inden du påbegynder træning.

Kan jeg træne med efter fødsel? 

Vi har udviklet et specielt efterfødselsprogram, som du kan træne med på, såfremt du har haft en fødsel uden komplikationer.

Kan jeg træne med, selvom jeg har en træningsskade?

Har du en træningsskade, anbefaler vi altid, at du taler med egen læge, inden du påbegynder træning.

Kan jeg være en del af WE TRAIN AT HOME, selvom jeg ikke er på Facebook?

Sagtens! Du har adgang til alle vores træningsvideoer via vores website og app. Facebook bruger vi kun til vores community, hvor du kan dele resultater, motivere eller blive motiveret af alle dine seje holdkammerater.

Træning og øvelser

 

Kan jeg træne fem dage i træk uden pause?

Ja. Med denne form for træning kan du godt. Vi bruger ingen tunge vægte, og vi bruger primært vores egen kropsvægt. Du nedbryder derfor ikke muskelfibrene på samme måde, som hvis du trænede tung styrketræning. Vi anbefaler, at du som minimum tager 2 hviledage om ugen, da kroppen skal have pause nogle dage for at kunne restituere. 

Skal jeg bruge særlige redskaber for at være med?

Træningen hos WE TRAIN AT HOME kræver ikke, at du investerer i dyre redskaber. De redskaber vi bruger, kan du nemt erstatte med helt almindelige ting, som du har derhjemme fx flasker, bøger, tasker etc. Du kan også vælge, at du kun vil have træninger helt uden redskaber. 

Jeg har ikke tabt mig. Hvorfor? Gør jeg noget forkert?

Dit udgangspunkt påvirker dine resultater. Allerede slanke personer kan opleve, at de går op i vægt og mål, da de opbygger muskelstyrke, der vejer mere end det forbrændte fedt. Andre beholder den samme vægt, fordi de akkurat opbygger den samme vægt i muskelmasse, som de smider i fedt. Dog garanterer vi synlige resultater, og derfor anbefaler vi, at du tager før- og efterbilleder, og måler sig rundt om overarm, lår, mave og hofter, så du løbende kan se de synlige resultater og fremskridt. Træning og kost går også hånd i hånd, så hvis ikke du oplever resultater ved træningen, er det højst sandsynligt pga. din kost. Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev får du bl.a. tips til kosten direkte i din indbakke. 

Den personlige træningsplan

 

Kan jeg ændre i min personlige træningsplan?

Ja. Du kan altid ændre dine præferencer under “min profil” når du er logget ind. Hvis du f.eks gerne vil gå fra begynder til let øvet niveau, kan du nemt opdatere dine svar til spørgsmålene, der udformer din personlige træningsplan.

Hver gang jeg logger ind er det den samme video, der ligger der? 

Din træningsvideo vil altid ligge der, indtil du aktivt klikker videre til din næste træning på “Næste video” knappen. På den måde kan du f.eks forberede dig til din træning dagen efter, da videoen ikke forsvinder, når du lukker sitet ned igen.

Hvordan kommer jeg tilbage igen, når jeg klikker “Næste video”?

Når du trykker “Næste video”, så kan du desværre ikke gå tilbage igen. Du skal derfor først trykke “Næste video”, når du er færdig med en træningsvideo. Hvis du fremadrettet prøver en træningsvideo, som du synes var god og gerne vil gemme, så kan du trykke på hjerte ikonet. Så bliver den nemlig gemt under “Favoritter”, som du kan finde under fanen “Workouts”.

Hvorfor skal jeg udfylde træningsdage og tidspunkter i spørgeskemaet?

Det er udelukkende for din egen skyld, det er ikke noget der påvirker din personlige træningsplan, da du kan træne lige når du har lyst. Du kan også altid undlade at udfylde det. Vi ved godt, at det kan være svært at vælge faste dage for sin træning, men ved at angive træningsdagene, kan du i vores app få notifikationer på de dage, så du bliver mindet om din træning. Det kræver dog at du har valgt, at vi gerne på sende dig notifikationer.

Hvilket niveau skal jeg vælge, hvis jeg ikke har trænet længe?

Hvis du tidligere har trænet og har holdt en pause i en længere periode, vil vi anbefale dig at starte ud med “let øvet” niveauet. Du kan altid ændre dit niveau til et andet under “min profil”, hvis det f.eks er for svært eller for let.

Får jeg altid nye videoer?

Ja, du vil aldrig opleve at få den samme video. Hver gang du har trænet en bestemt video i din træningsplan, bliver den registreret som “trænet”, og den vil dermed ikke kunne dukke op i din træningsplan igen. Du kan godt få videoer i din træningsplan, som vi har filmet for længe siden, men de vil stadig være nye for dig, da du aldrig har trænet dem før. Den personlige træningsplan er nemlig sammensat ud fra alle de effektive træninger, vi laver løbende og har lavet gennem tiden. 

Videoer

 

Har jeg adgang til alle videoerne, når jeg er medlem?

Du har adgang til ALT materiale på hjemmesiden, nyt som gammelt, så længe du har et gyldigt medlemsskab.

Kan jeg se hvilket træningsindhold jeg får adgang til, inden jeg tilmelder mig?

Du får de første 14 dage gratis, hvor du kan prøve træningen af og se hvordan det fungerer. Ønsker du mod forventning ikke at være en del af WE TRAIN AT HOME, kan du nemt afmelde dig, vi har ingen binding. Læs mere under vores betingelser

Hvor ofte kommer der nye workouts?

Hos WE TRAIN AT HOME får du altid en ny HIIT træningsvideo til din træning, og du får aldrig den samme video i din personlige træningsplan.
De andre træningsformer opdaterer vi også løbende med nye videoer.

Kan jeg få træningsvideoerne op på mit tv?

Ja det kan du. Du kan både caste via Chromecast og Airplay med vores app. Hvis du har en iPhone, kan du downloade vores app lige her i App Store, og hvis du har en Android, kan du downloade den i Google Play Butik lige her.

Ellers kan du bruge din Chrome-browser fra en computer og følge denne guide:

  1. Øverst til højre i Chrome-browseren skal du klikke på de 3 lodrette prikker (indstillinger)
  2. Klik på “Cast…”
  3. Cast-knappen vises midlertidigt på din værktøjslinje. Hvis du vil have den vist permanent, skal du højreklikke på Cast-knappen og klikke på Vis altid ikon.

Hvis Cast-knappen allerede er fastgjort til værktøjslinjen i din browser, vises Cast-knappen på værktøjslinjen i Chrome (øverst til højre).

Du kan på de fleste smartphones også bare dublere skærmen fra din smartphone til dit SmartTV.

Betaling og medlemsskab

 

Hvor lang er bindingsperioden, når jeg tilmelder mig?

Du betaler for en måned af gangen, og der er derfor ingen binding, når du træner hos os. Dit abonnement er fortløbende og fornyer automatisk, hvis ikke du afmelder det. Du kan afmelde når som helst, og som medlem af WE TRAIN AT HOME forpligter du dig ikke til noget.

Hvor ofte betaler jeg for mit abonnement?

Vi trækker 129 kr. én gang om måneden.

Hvorfor skal jeg indtaste mine kortoplysninger, når de første 14 dage er gratis?

Det er blot den service, vi tilbyder på vores website. Vores mål er at gøre det så nemt som muligt at komme i fantastisk form!

De 14 dage gratis er en prøveperiode på medlemskabet, der er for nye medlemmer, så de kan teste træningen af og forhåbentlig blive glad for det.

Når man tilmelder sig, går vi ud fra, at det er med intentionen om, at man gerne vil være medlem og komme i form. Derfor gør vi det nemt at beholde sit medlemskab efter de 14 dage.

Hvis man mod forventning ikke kan lide træningen, så er det nemmere at trykke afmeld indenfor de 14 dage, fremfor hvis man ønsker at forblive medlem og så skal ind og bruge tid på at taste kortoplysninger ind efterfølgende. Samtidig ville man ikke kunne tilgå træningen mere, før man indtaster sine kortoplysninger, og det synes vi ville være ærgerligt. Især hvis man er inde i en god træningsrytme og endelig har fundet motivationen frem. Sådan noget kan nemlig hurtigt få lukket ned for motivationen igen.

Men der er ingen binding, og medlemskabet kan opsiges til enhver en tid , så hvis du opsiger dit medlemskab inden de 14 dages udløb, så bliver du ikke trukket nogle penge.

Hvorfor står der, at min bruger allerede findes, når jeg ikke har været medlem før?

Hvis du tidligere har været i gang med at oprette dig, men ikke har færdiggjort tilmeldingen, så skal du i stedet klikke på “Log ind” og færdiggøre din tilmelding den vej igennem. Du får stadig 14 dage gratis, når du ikke har været medlem før.

Kan I hjælpe mig med mit abonnement, hvis jeg har oprettet mig gennem jeres app?

Nej desværre ikke, når du opretter medlemskabet gennem appen, ligger dit abonnement ikke hos os, men hos Apple/Google Play. Så hvis du oplever problemer med abonnementet, skal du kontakte dem direkte. Derfor anbefaler vi altid, at du opretter dig via vores website, så vi altid kan hjælpe dig, hvis der skulle opstå nogle problemer. Du kan nemlig sagtens bruge appen, selvom du har tilmeldt dig via vores website. Hvis du allerede har oprettet dig via appen, kan du altid opsige abonnementet og så tilmelde dig på ny via vores website i stedet.

Gemmer I mine betalingsoplysninger?

Vi har ikke adgang til dine betalingsoplysninger. De er registeret hos en certificeret tredjepart, som trækker den månedlige betaling for os. Hvis du afmelder dit medlemskab hos WE TRAIN AT HOME, bliver dine betalingsoplysninger automatisk slettet.

Hvordan ændrer jeg min adgangskode?

Det kan du gøre på vores website ved at:
1. Logge ud
2. Klikke på login ikonet
3. Uden at du udfylder dine oplysninger klikker du på “Har du glemt dit kodeord?”
4. Indtast din e-mail og klik på “få ny adgangskode”
5. Så får du en mail med et link du skal klikke på (der kan godt gå op til 15 min før du modtager mailen)
6. Slet det foreslåede kodeord i boksen og indtast i stedet dit eget kodeord.
7. Klik på “nulstil kodeord”.
8. Hvis du ikke automatisk bliver sendt til login siden, kan du selv finde frem til den igen og indtaste din e-mail og nye kodeord.
9. Så skulle du gerne være logget ind igen

Må jeg dele mit abonnement med andre?

Nej. Dit abonnement er personligt og må ikke deles med andre. Til gengæld lover vi, at vores priser er så lave, at de fleste har råd til at være med.

Kan jeg sætte mit medlemskab i bero?

Ja, du kan sagtens sætte dit medlemskab i bero.
Det gør du ved at kontakte os på info@wetrainathome.com og oplyse os om, hvornår beroperioden skal slutte og starte.

Medlemskabet kan dog kun sættes i bero i minimum 4 sammenhængende uger og max 4 måneder.

Det er ikke muligt at opsige sit medlemskab i en beroperiode.
Medlemskabet kan først opsiges fra den dag beroperioden afsluttes, og herefter opsiges det i henhold til vores betingelser.

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Sådan afmelder du dit abonnement, hvis du er tilmeldt via vores website:
1. Log ind med dine oplysninger på www.wetrainathome.com
2. Klik på “Profil” i den grønne menu i bunden af siden
3. Klik på “Opsig abonnement” i boksen “Abonnement”
4. Vælg din årsag til at du melder dig ud og klik herefter på “Afmeld dit abonnement”

Så snart du har afmeldt dit medlemskab, modtager du automatisk en bekræftelse på mail.
Hvis der senere skulle opstå tvivl, om du har opsagt dit medlemskab, er dette dit bevis.

Sådan afmelder du dit abonnement, hvis du er tilmeldt dig direkte i appen:
Når du starter dit abonnement direkte i appen via Apple/Google Play, skal du også annullere dit abonnement gennem dem.

iPhone:

  1. Gå til  ind i Indstillinger på din iPhone
  2. Tryk på dit Apple-id/navn øverst
  3. Tryk på Abonnementer
  4. Tryk på det abonnement du vil administrerer og tryk på opsig abonnement

Android:

  1. Gå til dine Abonnementer i Google Play Butik
  2. Vælg det abonnement, du vil opsige
  3. Tryk på Opsig abonnement

Kan jeg fortryde min opsigelse?

Ja, det kan du sagtens!
Sådan fortryder du din opsigelse:
1. Log ind med dine oplysninger på www.wetrainathome.com
2. Klik på “Profil” i den grønne menu i bunden af siden
3. Klik på “Fortryd opsigelse” i boksen “Abonnement”

Ernæring

 

Hvordan og hvad bør jeg spise?

Vi er af den overbevisning, at du bør følge din sunde fornuft. Spis sundt, friskt og varieret. Du kan finde idéer og inspiration til lækre opskrifter på vores blog

nordichiit-hero
Kontakt os

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål er du altid meget velkommen til at kontakte os:

Mail: info@wetrainathome.com