Yin yoga er den ultimative selvforkælelse, og yin er det perfekte supplement til mere aktive træninger som HIIT og løb.
Derfor er vi super glade for at kunne tilbyde de mest fantastiske yin yoga klasser på WE TRAIN AT HOME med vores super dygtige instruktør Sophie, som guider dig igennem yoga øvelserne.
Hvis ikke du kender til yin yoga i forvejen, så læs med her og bliv klogere. Her kan du også læse mere om de andre yogaformer, vi tilbyder, som er Hatha yoga og Power yoga.
Vi kan virkelig anbefale dig at prøve det!
Hvad er Yin yoga?
Yin yoga er en rolig og meditativ yogaform, hvor hver stilling typisk holdes i 2-5 minutter.
Man arbejder med bindevævet ved hjælp af simple stræk, for at opnå bedre bevægelighed og smidighed.
Umiddelbart kan yin yoga virke meget enkelt – man skal ’bare’ ligge stille i en stillling i nogle minutter. Men effekten af de lange stræk, kan være med til at skabe mærkbar forandring i både krop og sind.
I yin yoga arbejder vi også med kroppens energibaner – meridianer.
Ifølge traditionel kinesisk medicin er det igennem disse energibaner, at vores livsenergi flyder, og hvis de er blokerede, kan der opstå ubalance i kroppen.
Med yin yoga har du mulighed for at frigøre dybe spændinger i kroppen, samt frigøre blokeret energi, både følelsesmæssigt og mentalt. Så har du brug for at koble af, og blive bedre til at slappe af i et langsomt tempo – så skal du prøve Yin yoga!
Det er ikke altid nemt at give sig hen til roen, og det kan være meget (!) udfordrende at holde fokus.
Men man lærer at være med det, der er – at acceptere og give sig hen.
5 gode grunde til at dyrke Yin yoga
Der er mange gode grunde til at dyrke yin yoga. Herunder har vi samlet 5 af dem.
1. Yin yoga smelter din stress væk
Det er ubeskriveligt så lækkert det er, bare at give sig selv lov til at smelte ind i en yin yoga stilling og mærke, hvordan stress og spændinger roligt forlader kroppen. Når du laver yin yoga slapper du af i musklerne, dit åndedræt bliver langsommere og det påvirker dit nervesystem, så du opnår dybere afslapning og mindre stress.
2. Yin yoga træner os i selvkærlighed og egen omsorg
Vi skal blot give os selv tiden til at ligge og mærke, hvordan kroppen stille og roligt giver efter. Du kan arbejde med at få en større rummelighed overfor de følelser, der dukker op. Du kan have fokus på forskellige mindfulness principper, som fx at give slip, at acceptere tingene som de er, tålmodighed og tillid. Du styrker altså både dit nærvær, evnen til at rumme følelser og tanker, og du får muligheden for at lære dig selv bedre at kende, ved at dyrke yin yoga.
3. Yin yoga strækker dig ind i velvære
Både under og efter en yin yoga praksis kan du mærke, hvordan kroppen er blevet mere smidig. Du vil med en regelmæssig yin yoga praksis hurtigt mærke, et større velvære i kroppen.
4. Yin yoga er et fantastisk supplement til dine mere aktive træninger, såsom HIIT eller løb
Kroppen har brug for både ro og aktivitet. Dyrker du HIIT eller løb, er yin yoga et godt kompliment til at få mere balance ind i din træning.
5. Yin yoga er for alle!
Yin yoga bliver mere og mere populært. Det er både for kvinder og mænd, unge og gamle, de stive og de smidige.
Vi glæder os til at se dig til en lækker omgang yin <3