Vi går meget op i at lave kostplaner med lækker mad for hele familien, der ikke byder på tør kylling og broccoli. Man kan godt leve sundt uden at det skal være kedeligt. 

Prøv fx. vores sunde miniburgere m. bønner til aftensmaden i aften. Få opskriften lige herunder.

Opskrift på sunde miniburgere med bønnefritter

Tilberedningstid: 45min
Serveringsstørrelse: 1 person
Kalorier: Ca. 600 kcal.

  1. Forvarm ovnen til 200°.
  2. Kom de frosne bønner i en frysepose, hæld en god portion olie ned i posen og vend det hele grundigt sammen.
  3. Placer bønnerne ud på en bageplade med bagepapir. Kom rigeligt med salt på og bag dem i den forvarmede ovn i ca. 30 minutter. Vend dem gerne lidt undervejs.
  4. Skær den søde kartoffel i skiver af ca. 1 cm. tykkelse. Smør skiverne med lidt olie og drys dem med salt.
  5. Læg fire skiver på en bageplade, og sæt dem i den forvarmede ovn i ca. 20 minutter. De fire skiver kartoffel fungerer som burgerboller.
  6. Skær tomat, agurk og løg i tynde skiver.
  7. Form oksekødet til to små bøffer og steg dem på panden.
  8. Mas avocadoen med en gaffel og rør den sammen med skyr og presset hvidløg. Smag guacamolen til med salt og peber.
  9. Smør “bollerne” med pesto, og saml burgerne med de resterende ingredienser. Server med bønnefritter.