Julesalat med grønkål, granatæble og tranebær
Opskrift på julesalat med grønkål, granatæble og tranebær
Tid: 15 min.
Serveringsstørrelse: 4 personer
Ingredienser
- Ca. 150 gram grønkål (skyllet og fintsnittet)
- ½ stk. granatæble
- 1 stk. æble (i tern)
- 1 håndfuld tranebær
- 1 håndfuld mandler (grofthakket)
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk æbleeddike eller hvidvinseddike
- 1 tsk dijonsennep
- 1 spsk honning
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Start med at skylle og snitte grønkålen. Kom det i en skål.
- Få granatæblerne ud og fordel 2/3 over grønkålen.
- Skær æblet i tern og fordel 2/3 over grønkålen.
- Hak mandlerne groft og fordel 2/3 over grønkålen.
- Fordel de fleste af tranebærerne over salaten, men gem lidt.
- Lav en dressing ved at blande olivenolie, eddike, dijonsennep og honning. Smag til med salt og peber.
- Hæld dressingen over salaten og bland det hele godt.
- Top salaten med resten af granatæblerne, æbleternene, mandlerne og tranebærerne.
Velbekomme!