Synes du også, at julen byder på rigtig mange fristelser?
Det kan være svært at navigere i de mange fristelser, og for mange kan det ende med overspisning. Heldigvis findes der en mellemvej, hvor du kan nyde julemaden uden overspisning og ekstra kilo.

Julen er faktisk et rigtig godt tidspunkt at blive klogere på ens spisevaner og tanker, da der kan være så mange udfordringer og fristelser. Og det giver en masse erfaringer og oplevelser, som du kan arbejde videre med i det nye år.

Derfor har vi samlet 3 tips til at undgå overspisning i julen, som du finder lige herunder. Og du kan selvfølgelig også bruge dem i mange andre situationer og højtider, hvor der er fristelser.

Gran, julepynt og småkager

3 tips til at undgå overspisning i julen

1. Fjern magien
Julemaden og julegodterne er for mange begrænset til kun at være i december måned. Det kan for mange betyde, at maden nærmest bliver “magisk” og bliver sat op på en piedestal.
Øv dig derfor i at spise med mere opmærksomhed. Gå nysgerrigt til værks og find ud af, om maden rent faktisk er så magisk. Og mærk efter hvornår nydelsen aftager. På den måde kan du bryde magien ved maden, og måske får du mindre lyst til at spise store mængder af det.

2. Vælg det du har allermest lyst til
Udvælg det mad, du bedst kan lide frem for at skulle smage på alt. Julefrokosten kan byde på mange forskellige retter, og mange af os ender med at prøve det hele, fordi det er det, vi “plejer”.
Ofte er det dog ikke alle retterne, der er lige gode, og der er sandsynligvis noget, du synes bedre om end andet. Så start ud med at få et overblik over, hvad der bliver serveret og vælg det, du har allermest lyst til.

3. Spis langsommere og mærk efter
Når vi skynder os igennem maden, så glemmer vi ofte at mærke efter, hvornår vi egentlig er sultne eller mætte. Læg derfor bestikket efter hver bid og tag først en ny bid, når du har tygget færdig. På den måde sætter du tempoet ned, når du spiser, og der er tid til at nyde maden bid for bid.

Rigtig glædelig jul!